Nyt udviklingsprojekt: Sådan bruger journalister kunstig intelligens i arbejdet

Robotter har i årevis skrevet telegrammer og noter om blandt andet virksomhedsregnskaber og sportsresultater. Med generativ AI og værktøjer som ChatGPT har den kunstige intelligens taget et kvantespring, og er ikke længere til at komme uden om for mange brancher, heller ikke journalistikken.

Men hvilke potentialer er der i brugen af AI i den journalistiske praksis? Og hvordan bruger førende danske og udenlandske medier allerede de nye værktøjer?

Det skal et nyt udviklingsprojekt på DMJX undersøge. Projektet er støttet med 100.000 kroner fra Dagspressens Fond, 100.000 kroner fra Brødrene Hartmanns Fond og 50.000 kroner fra Aarhuus Stiftstidendes Fond.

Adjunkt Peder Hammerskov, lektor Andreas Leer Scharnberg og docent Steffen Moestrup fra Institut for Journalistik deltager i projektet, som skydes i gang efter sommerferien og afsluttes ved udgangen af 2024.

- AI kan være ekstremt værdifuldt, hvis vi forstår potentialerne og er bevidste om begrænsningerne. De fleste af os går og fumler med ChatGPT og andre værktøjer, men mangler erfaringer og viden om, hvordan vi gør den kunstige intelligens til den bedst mulige samarbejdspartner. Det er det, vi vil finde ud af og ikke mindst dele ud af i dette projekt, siger Peder Hammerskov.

Undersøgelse, netværk og podcast

Gruppen vil i projektforløbet blandt andet undersøge og overvåge, hvordan AI allerede bruges i journalistikken og hvilke samtaler og tendenser, der rører sig på området.

De vil besøge og interviewe nogle af de danske og udenlandske journalister, redaktioner og medier, som er længst fremme med at bruge kunstig intelligens i deres redaktionelle arbejde.

Projektgruppen arbejder med den overbevisning, at ’sammen er vi stærkere’ og derfor er det ikke en farbar vej, hvis hver journalist eller medie sidder og putter med egne eksperimenter og fremskridt. Derfor bliver der også store – og åbne – vinduer ind til udviklingsprojektets maskinrum.

- Det her er ikke et af de projekter, hvor vi venter til sidst med at publicere en fin rapport. Vi vil dele vores viden og indsigter undervejs. Dels i en podcast, som vil udkomme hyppigt og dels gennem det nye AI-netværk, siger Peder Hammerskov.

- Derudover er det selvfølgelig tanken, at den nye viden skal implementeres i undervisningen på vores uddannelser, efteruddannelser og kurser, siger han.

Svært at forudse udviklingen

Peder Hammerskov mener, at alle journalister bør forholde sig til denne nye milepæl i fagets udvikling. Ikke nødvendigvis forstået på den måde, at alle skal beherske alle værktøjer, men dog i hvert fald vide, hvad de er i stand til og, hvordan man samarbejder med dem.

- For at bruge vores egne journaliststuderende som eksempel, så skal de ikke lære om enhver dims og ethvert program. De skal rettere forstå og forholde sig til, hvordan den nye virkelighed ser ud, forklarer Peder Hammerskov.

- Det er umuligt at forestille sig, hvordan AI vil påvirke det journalistiske arbejde. Men jeg tror ikke, der er tvivl om, at redaktionerne allerede vil se anderledes ud om et år. Vi ved, at rigtig mange journalister og medier allerede arbejder med generativ AI i et eller andet omfang, og noget af det der fylder meget lige nu, er udarbejdelsen af retningslinjer på området. Det bliver spændende at følge deres arbejde med det, siger han.