Henrik Kjerrumgaards festtale for 126 dimittender

Her kan du læse festtalen, som Henrik Kjerrumgaard, direktør for White Cloud og tidligere spindoktor for Margrethe Vestager, holdt ved dimissionen for 78 journalister, 8 fotojournalister og 40 nye kommunikatører på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Foto: Aleksander Klug
af d. 25.01.2018 i Historier

Tale til dimissionsfesten på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
25. januar 2018

Læs mere om dimissionen og se billeder her

Kære Årgang 2018.

***

Det var helt sikkert både gråt og tåget første gang, jeg stod foran Journalisthøjskolen.

Jeg søgte ind to gange. Uden at blive optaget. Dumpede faktisk anden gang. Men som jeg senere har lært: Man overvinder de fleste nederlag.

Så for mig er det en ekstra stor ære at skulle holde jeres festtale i dag.

***

I slutningen af 90’erne arbejdede jeg som researcher for Reimer Bo Christensen.  Dengang havde han et debatprogram på DR1. Halvdelen af arbejdet gik ud på at drikke kaffe og spille backgammon. Gerne over Yahoo messenger.

Den anden halvdel gik med at planlægge og afvikle programmet en gang om ugen. 

Jeg lærte meget om journalistisk og kommunikation af Reimer.

I sin læretid på avisen Bornholmeren havde han haft Johannes Gunnar Sørensen som redaktør. Manden der i BBC’s danske udsendelse 4. maj 1945 læste frihedsbudskabet højt og kunne meddele, at de tyske tropper havde overgivet sig.

Når Reimer havde skrevet en artikel, skulle han læse den højt på Johannes kontor. Redaktøren afbrød som regel lige efter indledningen med ordene: ”Nu kan du høre, hvad der er galt.”

Lige siden dengang har jeg altid læst mine tekster højt for mig selv, mens jeg skriver. Og det er et råd jeg gerne giver videre. Det virker.

Det gør dit sprog bedre, flottere og klarere. Og din historie bliver lettere at forstå, og det, du vil fortælle, står klarere frem.

***

Som ung reporter skrev Reimer Bo en historie på Thisted Dagblad. Han var stadig i lære og var taget ud til en enlig mor, der boede i en rottefælde med fugt drivende ned af væggene.

Reimer afleverede stolt sin artikel til redaktøren, der efter at have skimmet den, ringede til kommunen.

”De finder en lejlighed til hende i morgen,” sagde redaktøren, da han lagde røret på og forklarede Reimer, at hans artikel ikke kom i avisen.

Reimer begyndte at protesterede, men blev afbrudt af sin redaktør: ”Hvad tror du moren og hendes barn helst vil? På forsiden eller have en ny lejlighed?”

***

Journalist og historiker Erling Bjøl skrev engang.

”Jeg er med reporterne, der med risiko for liv og lemmer stræber for at skaffe os andre besked om, hvad der sker rundt om på kloden.”

”Takket være dem ved jeg, hvad der foregår ude omkring, inden jeg står op.”

Og han har ret. Men det gælder ikke kun reportere, der risikerer liv og lemmer. Det gælder alle, der fortæller os historier og sikrer os information og oplevelser.

Vi har brug for fortællinger, for historier og for information. Og det vil vi altid have.

Og det er det, I kan. Det er det, der er jeres håndværk. 

***

Hvad enten I skriver, tager billeder eller udvikler kampagner, vil I møde holdninger til jeres tekster, fotografier og planer.

Alle kan skrive og alle kan tage et billede med deres iPhone. Derfor har de fleste en holdning til det, I producer. Og typisk også til indholdet, budskabet eller motivet.

Også selv om det ikke er deres håndværk.

***

En af mine venner klipper film. Engang også reklamefilm. Men det blev han træt af. Og især af, at alle havde en holdning til hans håndværk.

En dag sad han i et klipperum med en kunde og instruktøren af kundens reklamefilm. Kunden ville gerne lige se, hvordan det så ud, hvis man klippede to nye scener ind. Måske det ville virke bedre?

Min ven kiggede tørt på ham og sagde: ”Så du er også typen, der ringer efter en slagter, hvis du skal have lavet et nyt badeværelse?”

”Øhh næ, hvorfor…  jeg forstår ikke helt,” svarede kunden.

”Jeg er klipper, og du er sælger,” svarede min ven.

***

Man kan gøre det på mange måder. Men hold fast I jeres håndværk. Insister på det.

Insister på, at der er noget, der er godt og noget, der er dårligt. På at noget er bedre end andet.

Og på at uagtet forandringer i distributionsformer, kanaler og medier, så vil vi altid have brug for historier, fortællinger og information. 

For I skal fortælle historier. Og det går ikke af mode.

***

Per Folkver, der var fotoredaktør på Politiken, tog engang et billede af mig og en af avisens journalister. Vi ventede på Margrethe Vestager, der sad fast i et møde, og Per fordrev ventetiden med en diskussion om pressefotografi, mens han tog billeder af mig og journalisten.

Jeg fortalte Per historien om min ven klipperen. Han skraldgrinede.

Mens jeg arbejdede sammen med Per på Politiken, lærte han mig, at du skal insistere, søge nye veje og aldrig stå stille for længe ad gangen.

Jeg løb ind i Per med jævne mellemrum. Til fødselsdage, bryllupper, fester og på arbejde. Hver gang efterlod han et blivende aftryk. Både privat og professionelt. Han var nysgerrig. Selv da han blev ældre. Og han stod aldrig stille.

Det gjorde vi heller ikke på Magasinet, som udkom sammen med Politiken. Vi brugte plads på billedserier af drengeboksere, teenageværelser, finsk kunst og pensionister på et sanatorium. Vi trykte et interview med J.D. Sallinger, der var opspind fra a-z og fik kendte mennesker til at indsende billeder af sig selv taget i en pasfotoautomat.

På redaktionen forventede vi, at alle ville gennemskue, at interviewet med den sky amerikanske forfatter var opdigtet. Men det gjorde de ikke.

Dagen efter Magasinet udkom, stoppede den jourhavende mig i sekretariatet.

”Har du set, hans datter vil sagsøge ham?” spurgte hun.

”Hvem?” svarede jeg.

”Sallinger, som I bragte et interview med i går,” forklarede hun og fortsatte: ”Vi skulle næsten lave en kort opfølgning.”

Min redaktionssekretær og jeg talte ikke så meget om historien i den efterfølgende tid. Vi var klar over, at vi havde bevæget os ud, hvor vi ikke kunne bunde. Men det fik ikke nogle repressalier, enten fordi ingen opdagede det, eller alle var ligeglade.

I dag er det blot en god historie.

***

For et par måneder siden tog jeg tog et billede af min søn Charlie, der vander planter i solen i haven med sin morfar.  Charlie er tre år. Hans morfar er i 70’erne.

Både på Facebook og Instagram linkede folk til Marlon Brandons dødsscene i Godfather, hvor han leger i haven med sit barnebarn.

Der er så ikonisk en scene, at flere intuitivt huskede den. Og det er det billeder kan. De kan fortælle historier og skabe minder.

Fotograf Nicolai Howalt lavede en serie portrætter af drengeboksere, hvor han tog et billede lige før de gik i ringen til deres første kamp og et til umiddelbart efter kampen.

To simple billeder taget med 15-20 minutters mellemrum. 15-20 minutter, hvor drengene er blevet ældre. Har tabt, har vundet. Er kuet, er sejrige.

To billeder, hvor vores hjerne udfylder mellemrummet. Det er historiefortælling. Det er journalistisk. Det er kommunikation.

***

Til Radikales landsmøde i 2012 skrev jeg Margrethe Vestagers tale.

På det tidspunkt havde der kørt en større debat om spindoktorer og vores slicing-metoder. At vi styrede, tilpassede, skar nyheder op og delte dem ud som godbider til journalister på Christiansborg.

Det passer ikke. Eller næsten ikke. 

Normalt, når man distribuerer en politikers tale, taler man med journalister og kommentatorer om en ting: Hvad er historien?

Så vi besluttede os for at gøre noget andet. Når vi fik spørgsmålet: Hvad er historien? Svarede vi: ”Læs talen. Og hvis der er noget, I synes er interessent, kan I få et interview med Margrethe.”

Lørdag aften stod jeg på Hotel Nyborg Strand. Margrethe havde tidligere på dagen holdt talen, hvor hun løftede sløret for, at regeringen ville indføre socialpolitiske 2020 mål.

Ikke hvad de skulle indeholde, blot at regeringen nu ville indføre socialpolitiske 2020 mål. Og det var faktisk kun en meget lille del af talen.

Men det havde samtlige medier vinklet på lørdag morgen. Undtagen Politiken, de havde intet skrevet.

Lørdag aften stod jeg så langs den brune murstensvæg i foyeren på Hotel Nyborg Strand, hvor der hængte artikler om landsmødet, så medlemmer kunne se, at vi var i medierne.

Jeg drak en øl med TV2’s politiske redaktør, der anklagede mig for spin af værste skuffe. Hans begrundelse; at jeg havde fået alle medier til at skrive den samme historie.

Journalisten fra Politiken var derimod utilfreds. Hvorfor havde vi ikke fortalt ham, at talen indeholdt en klar historie, når den nu gjorde?

***

I går morges var jeg i radioen.

Jeg skulle sige noget begavet om, hvorfor Dansk Folkeparti har foreslået, at flygtninge ikke skal integreres. Det oplagte svar er selvfølgelig: Nok fordi de mener det.

Jeg kom dog med en lang forklaring om at starte samtaler, fastholde fokus på sin egen dagsorden og påvirke omverdens holdninger.

Sætningen ”fordi jeg mener det” er Marianne Jelveds. For otte år siden skulle hun i TV2 News, fordi Radikale havde forslået at sænke topskatten.

Studieværten lagde ud med at spørge Marianne, hvorfor Radikale netop nu stillede med et forslag om at sænke topskatten?

Kunne det monstro være for at dække flanken til Liberal Alliance? For at flytte vælgere over midten?

Marianne kiggede på studieværten: ”Hvorfor tror du det? Det kunne jo også være, fordi vi mener det.”

***

Hvad er pointen med de to historier?

Der er ikke altid en konspiration, et skjult motiv eller en sandhed, der bliver undertrykt. Ofte ligger historien, fortællingen eller billedet lige foran en. Men vi overser det i jagten på sandheden.

Hvis der overhovedet er en sandhed. For er spindoktorer og rådgivere altid propagandister? Er journalister altid helte? Lever politikere, den finansielle sektor og kommunikationsbranchen af at lyve? Og var der virkelig nogen, der stemte på Trump af egen fri vilje?

Altså, det er vel meget sandsynligt, at folk stemte på ham, fordi de gerne ville?

Men skal vi tror historierne, så var det først vrede, hvide mænd, der stemte på ham. Så var det noget med fake news, datapunkter og algoritmer, der havde narret folk til at stemme på ham. Og nu er det russerne, der har hjulpet ham.

Eller måske har dem, der har stemt på ham, troet på hans budskaber. Måske har han givet dem håb, som Obama gav andre håb.

Måske er forklaringen på Trump ikke sønderlig kompleks. Måske fremstod han blot klar, karismatisk og autentisk for dem, der stemte på ham.

Men øjensynligt ikke for os andre.

Fornylig sagde en filminstruktør: ”Jeg vil konfrontere os med de mennesker og liv, vi godt ved eksisterer, men som vi vender blikket bort fra.”

Og det er vigtigt.

Når vi lever af at kommunikere, er det er vigtigt at forstå og undersøge det, vi umiddelbart ikke forstår.

Det hænder oftere, end vi tror, at politikere ikke lyver og rådgivere ikke manipulerer. De fleste vinkler eller beskærer bare, præcis som journalister, fotografer og kommunikatører.

Til syvende og sidst afhænger det vi ser af, hvor vi står. Husk på det.

***

På Folkemødet sidste sommer skulle Søren Pind interviewe Politikens chefredaktør.

Christian Jensen og Politiken havde forsøgt at afdække, om Inger Støjberg var klar over, at hun handlede udenfor lovens rammer i sagen om barnebrude.

Nu sad Søren Pind og Christian Jensen så overfor hinanden til Hævnens Time på Folkemødet. Søren Pind ville gerne vide, hvad det var, Inger Støjberg havde gjort forkert?

Christian Jensen svarede, at han mente, at det er forkert at bryde loven.

”Men hvorfor er det, du selv snart skal møde i retten?” replicerede Søren Pind og hentydede til Politikens sag om Jakob Scharfs PET-bog.

***

Man siger, at politik handler om at tage, ikke at give.

Til gengæld handler kommunikation og journalistisk om det modsatte.

Og det håndværk, I skal ud at udøve nu, er unikt. Tro på det, pas på det og ikke mindst: Nyd det!

Og tak fordi I ikke faldt i søvn.

Kategori:  Historier

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Opdatér Type the characters you see in this picture. Type the characters you see in the picture; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.  Switch to audio verification.

Instagram

  • Bunkeren 💙
.
.
.
.
#dmjx #danmarksmedieogjournalisthøjskole #bunkerliv #architecture #journalism #aarhus #mitaarhus
  • Poster Generator for upcoming show in Copenhagen with Deadpan and Visitor Kane. Programmed in Processing it let’s you use the keys to try the various illustrations, tweak them and alter with the mouse.
  • For ca. 4 år siden begyndte jeg som projektleder hos Distortion. Det var her, at jeg fandt ud af at jeg ville uddanne mig indenfor en eller anden form for projektledelse - og heldigvis endte jeg med at læse MPL på DMJX💙 …Nu 4 år efter er jeg blevet afdelingsleder for Gadearmbåndsafdelingen og er i fuld gang med at arrangere Distortions 20års jubilæum, hvilket bliver et BRAG af en fest!
__
Så her får i lidt billeder fra kontoret på min ynglings ø✌🏽
_____________
 #dmjx #DMJXminuge #cphdistortion #huskatkøb #Gadearmbånd @_idanicoline
  • #id1720 skal lave brandede minispil i #Unity under kyndig vejledning af Karsten Viese fra Mechanical Fruits #dmjx #dmjxid
  • Bliv-klog-tid i køkkenet. 
#aestudiar #dmjx #forsentpåenmandag
  • ER DU VORES NYE PRAKTIKANT? 
Shangies har brug for en dygtig grafisk praktikant med æstetisk sans.
Kan du lave fint, kreativt indhold til de sociale medier, flot web site design og samtidig bidrage med skønt humør på kontoret? Læs mere om stillingen i bio. Vi glæder os til at høre fra dig! #praktikant #grafiker #grafiskdesign #kea #danskdynamit #dmjx #kadk #shangies #shangiesbystilov
  • Hej med jer! Mit navn er Ida Nicoline (@idanicoline_ ) og i denne uge har jeg fået lov til at overtage DMJXs Instagramprofil.

Til at starte med får i 3 hurtige facts om mig:
▪️25 år
▪️København
▪️Læser Medieproduktion og Ledelse på 4. semester …Resten må i finder ud af i løbet af ugen - så STAY TUNED! #dmjx #dmjxminuge
  • Århus, day 24.
.
.
.
Sobota v Århusu = no makeup, no budík, velká snídaně (spíš oběd), nákup v Ikea (další), zamilování se do tohodle křesla, @platfi a 15 minutové dilema ohledne nákupu svíček, nakup v Lidlu, práce, práce, práce, rozbitej telefon, party, McDonalds, 12km chůze, spát.

PS. Jahodovej shake sucks.
.
.
.
#århus #aarhus #denmark #dmjx #diary #ikea #chair #redisthenewblack #haha