Det går ofte galt: Her er 7 greb, som gør borgermøder til en succes

- Borgermøder er en svær disciplin, som let kan ende med at skabe mere utilfredshed end inddragelse og legitimitet. Det skyldes blandt andet, at kommunen på den ene side kan have mange forskellige formål med borgermøder, og at borgerne på den anden side kan have mange og vidt forskellige mål med at gå til demokratiske møder.

Sådan siger Roger Buch, centerleder og ekspert i demokrati. Han står i spidsen for et udviklingsprojekt, hvor han sammen med 45 studerende fra Kommunikationsuddannelsen på DMJX har undersøgt, hvad der skal til for at forbedre borgerinddragelsen i demokratiske møder.

De studerende har gennemført surveys og evalueringsinterviews med 96 borgere i forbindelse med tre lokaldemokratiske arrangementer. På den baggrund har de lavet 11 forskningsrapporter og efterfølgende kogt deres anbefalinger til at afholde et godt demokratisk møde ned til 5 trin.

(Læs mere om projektet i bunden af artiklen)

Roger Buch har suppleret og uddybet de studerendes indsigter, som her er skrevet sammen til:

7 strategiske valg, som kan øge sandsynligheden for, at det demokratiske møde bliver succesfyldt.

1 Klart kommunikeret form

Mennesker kommer til møder af mange grunde. Nogle kommer for at få viden, nogle af ren nysgerrighed. Andre kommer for at kæmpe for en sag og andre igen for den gode stemning eller for fællesskabet om et emne eller et samfundsproblem.

Det gode demokratiske møde skabes derfor ved en bevidst og klart kommunikeret form, så færrest muligt borgere møder op med forventninger, som ikke bliver indfriet.

Hvis det er et informationsmøde med begrænset debat, skal det signaleres klart. Hvis det er et møde, hvor borgerne forventes at bidrage aktivt, skal det understreges. Og allerede her ligger en begrænsning. Intet møde kan favne alle borgeres behov; nysgerrighed, viden, fællesskab, debat, deltagelse, indflydelse og meget andet.

2 Relevant emne og indhold

En endnu mere ultimativ løsning handler om mødets indhold. For en væsentlig grund til enten manglende tilslutning eller stort fremmøde fra Tordenskjolds Soldater er formentlig emnet.

Mange kan opleve møder som uvedkommende og uinteressante, og at møderne mere er for kommunens skyld end for borgernes skyld.

Mødets emne er altafgørende. Det, at folk har en relation til emnet, er grundforudsætningen for, at de i det hele taget gider møde op. Relationen kan være alt lige fra “bare” at have en holdning til at være stærkt følelsesmæssigt involveret.

3 Stram mødeledelse

Selvom det kan virke selvmodsigende, har demokrati også brug for stram styring.

Det kræver en stærk mødeleder at forhindre, at enkelte borgere stjæler al taletiden og at sikre, at forskellige synspunkter kommer til orde. Det kan betyde afbrydelse af lange talere eller stop for gentagelse af allerede hørte holdninger – og det kan virke manipulerende eller direkte udemokratisk, hvis ikke mødelederen gør det balanceret og rimeligt.

Mange borgere kommer til møder for at udtrykke deres mening. Men de samme borgere kan blive irriterede, hvis andre mødedeltagere taler om deres meninger, og især, hvis de gør det for længe – og måske især, hvis man er uenige med dem, der kom først med at sige deres mening.

Ordstyreren skal være aktiv, styrende og bevare overblikket, hvilket kræver, at vedkommende har en stor viden om det pågældende emne. Det er mødelederens ansvar, at alle synspunkter bliver hørt, og personen må ikke være bleg for at gribe ind, hvis noget hæmmer det demokratiske møde. Tidsrammen skal nemlig overholdes. Når uret tikker, skal ordstyreren have overblik over talerækken, og hvem der har talt.

4 Hold den gode tone, og støt konstruktiv uenighed

Nogle mennesker trives ved et raskt politisk slagsmål med ord. Andre bliver personligt såret og føler sig angrebet, hvis der kommer kritik af det, de har sagt på mødet, eller de synspunkter, som de deler. Demokrati er nemlig ikke alene en videnssport, men også et spørgsmål om holdninger og følelser. Derfor ender man ofte i fraværet af konsensus – konstruktiv uenighed – som netop er kernen i demokratiet. For var der én sandhed, så var der jo ikke brug for demokrati.

Dog er det vigtigt altid at hjælpe til at holde den gode tone og respekt mellem mødedeltagerne for at sikre en tryg stemning, hvor ingen er bange for at sige sin mening.

Husk på, at borgerdebatter ikke er som de politiske, man ser i fjernsynet. Voldsom uenighed er ikke nødvendigvis det, der skaber et godt debatmøde.

Det er naturligvis et delt ansvar mellem deltagerne og ordstyreren, men hele mødets set up har betydning.

5 Skab et rum, hvor alle tør ytre sig

At få debatten spredt i mindre grupper skaber små, trygge rum, som deltagerne kan teste deres holdninger af i. Flere deltagere er mere villige til at engagere sig i plenum efter at have deltaget i en samtalegruppe, blandt andet fordi de har fået afprøvet deres meninger og set, at andre var enige. Man skal dog være opmærksom på at samtalegrupper kræver god tid til opsamling i plenum, for ellers kan gode perspektiver gå tabt.

Samtalegrupper kan være uhensigtsmæssige ved møder, der har til formål at løse et hurtigt problem, da de netop er tidskrævende. Til gengæld er samtalegrupper ideelle, hvis man vil skabe debat og refleksion.

6 Tiltræk andre stemmer

Det vigtigste ved alle møder er, at der kommer nogen. Det er velkendt, at lokale demokratiske møder ofte tiltrækker de samme (typer af) deltagere. Dem, som skriver læserbrev i de lokale aviser og ugeblade, som er synlige i de lokale foreninger, og som er aktive i online-demokratiet på internettet, Facebook og andre sociale medier.

Det er meget vanskeligt at bryde den systematik. Løsningen kan være kendte eller populære oplægsholdere, som trækker en anden deltagerkreds eller at eksperimentere med formen, hvor mødet deles op – eksempelvis i ovennævnte samtalegrupper - så flere kan komme til orde.

Sociale udsatte borgere og unge er to grupper, som ofte ikke deltager. Her kan den ultimative løsning være, at mødet kommer til borgerne, i stedet for at borgerne skal komme til mødet. Mødet kan foregå i den trygge ramme: skolen, værestedet eller klubben, hvor flere vil deltage, og hvor flere vil føle sig trygge ved at ytre deres mening.

7 Inddrag gimmicks og nonverbal kommunikation

Et møde handler om at udtrykke sig, men udtrykkene er ikke kun verbale, men også i høj grad nonverbale. Applaus, grin og smil, men måske også suk, buhen, mumlen og mange andre former for nonverbal kommunikation er essentielle dele af et godt demokratisk møde.

Nonverbal kommunikation kan systematisk inddrages i møder ved eksempelvis afstemninger med kort, klappe-målinger på forskellige synspunkter eller ved brug af digitale løsninger, hvor der kan stemmes eller stilles spørgsmål via mobiltelefoner.
Lad kreativiteten få frit løb.

Roger Buch har stået i spidsen for flere projekter om lokalt demokrati og er ofte redaktør, ordstyrer og oplægsholder i debatter, borgermøder og projekter om demokrati.