Skip to main content

Ekspertkilder med særinteresser fylder i klimajournalistikken

Mediernes klimaeksperter er ofte hverken forskere eller uvildige. 40 procent arbejder for virksomheder og organisationer med særinteresser, viser ny forskning. Det er problematisk, da halvdelen af alle klimaartikler kommer med handlingsanvisninger til læserne.

Ekspertkilder med særinteresser fylder i klimajournalistikken
Illustrationen er lavet ved hjælp af kunstig intelligens i programmet MidJourney

Fire ud af ti ekspertkilder i toneangivende danske mediers klimadækning er private aktører. De er ansatte i tænketanke, rådgivningsfirmaer og interesseorganisationer med særlige dagsordener og målsætninger. De øvrige ekspertkilder er primært forskere fra offentlige vidensinstitutioner.

Det viser ny forskning fra DMJX, som har nærstuderet 200 klimaartikler fra Klimamonitor, Børsen, Altinget og Information fra perioden januar til maj 2023.

Ifølge DMJX-forskerne kan den massive brug af kilder med særinteresser være problematisk, da mere end halvdelen af mediernes klimaartikler lader kilderne give handlingsanvisninger til mediebrugeren. Det kan være råd som ’flyv mindre’, ’spis mindre kød’, ’tag mere offentlig transport’ eller ’skru ned for varmen’. 

For når det kommer til budskaber, som en privat organisation har interesse i at fremme, er der ikke tale om uvildige eksperter, men om eksperter med særinteresser. Måske ligefrem aktivistiske eksperter. 

Det mener DMJX-lektor Kresten Roland Johansen, som sammen med adjunkt Jakob Dybro Johansen fra Institut for Journalistik, står bag undersøgelsen om mediernes brug af ekspertkilder i klimajournalistik.

Rigtig problematisk bliver det, hvis ikke mediebrugerne kan skelne mellem, hvilke eksperter, der er uvildige og hvilke, som repræsenterer bestemte særinteresser.

Kresten Roland Johansen, lektor

- Eksperterne vil gerne give vurderinger og handlingsanvisninger, og redaktionerne vil gerne have dem. Dermed bliver journalistikken en form for kanal for interesseorganisationernes budskaber. Det kan man i sig selv anfægte. Men rigtig problematisk bliver det, hvis ikke mediebrugerne kan skelne mellem, hvilke eksperter, der er uvildige og hvilke, som repræsenterer bestemte særinteresser i kraft af deres ansættelse, siger Kresten Roland Johansen.

Han tilføjer, at universitetsansatte eksperter naturligvis heller ikke er interessefri, men at der er en grundlæggende forskel i kraft af deres forskellige ansættelsesforhold.

Hvem svinger taktstokken?

Undersøgelsen afslører, at 53 procent af de 200 klimaartikler er handlingsanvisende. Det samme gør sig kun gældende i gennemsnitligt 20 procent af alle andre typer af artikler, hvor ekspertkilder optræder, viser en tidligere DMJX-undersøgelse.

En markant og bemærkelsesværdig forskel, mener Kresten Roland Johansen.

- Det er bestemt noget, medierne bør være bevidste om. Det er interessant at vide, om kildevalget er noget, man forholder sig til på redaktionerne. Ringer man til denne type ekspertkilder, fordi de tager telefonen og leverer varen? Eller er det fordi, medierne selv har en vinkel eller dagsorden, som ekspertkilderne kan understøtte?, reflekterer Kresten Roland Johansen.

Der sker nogle bemærkelsesværdige skred og bevægelser i disse år, hvor visse former for aktivisme opfattes som legitim - både på forskersiden og journalistsiden.

Kresten Roland Johansen, lektor

Han er sammen med Jakob Dybro Johansen optaget af forholdet mellem aktivisme og neutralitet blandt forskere og ekspertkilder. Et tema, som DMJX og Aarhus netop har holdt en fælles konference om.

- Der sker nogle bemærkelsesværdige skred og bevægelser i disse år, hvor visse former for aktivisme opfattes som legitim - både på forskersiden og journalistsiden. Det gælder eksempelvis inden for klimajournalistikken. Det er tankevækkende tendenser, som vi på DMJX er optagede af at synliggøre og italesætte gennem ny forskning og dialog, siger Kresten Roland Johansen.

Forskningen er netop nu ved at blive bedømt i en såkaldt peer review.

FAKTA om de private aktører

Den kvantitative analyse af de 200 klimaartikler viste, at 40 procent af ekspertkilderne er private aktører, mens de øvrige 60 procent primært er forskere fra offentlige vidensinstitutioner.

De private aktører kommer fra:
Tænketanke (38%)
Konsulent/rådgivningsvirksomheder (30%)
Organisationer (24%)
Andet (5%)
Fagforeninger (3%)

Da der er tale om 200 artikler, knytter der sig en statistisk usikkerhed på plus /minus 4-7 procentpoint til hovedresultaterne.