Skip to main content

Fortællestilen fra SoMe sniger sig ind på tv-sendefladen

De regionale tv-stationers øgede fokus på video til sociale medie-platforme smitter af på fortælleformen på tv-indslagene i sendefladen, viser DMJX-undersøgelse.

Fortællestilen fra SoMe sniger sig ind på tv-sendefladen

De regionale tv-stationer er begyndt at bruge fortællemodeller og greb, som tidligere var forbeholdt videoindhold på SoMe.

Det kan man ved selvsyn opleve om aftenen kl. 19.30, når man tuner ind på TV2’s regioner.

Det bekræftes også i en ny undersøgelse, som DMJX-lektor Thomas Pallesen har lavet med deltagelse fra tre danske regionalstationer.

De nye video-typer har et markant andet visuelt udtryk og en anden opbygning end de tv-indslag, de samme tv-stationer ellers bringer på deres sendeflade. Og de har tidligere været forbeholdt stationernes SoMe-kanaler.

Udvalgte redaktører og reportere fra tv-stationerne fortæller i interviews, at det deres øgede arbejde med videoproduktion til sociale medier har haft en indflydelse på fortællestilen i indslagene på fladen.

Samtidig afslører interviewsne dog, at der stadig er en række udfordringer forbundet med transformeringen - og at der er fem årsager til, at der trods alt er en tilbageholdenhed med at inddrage mere af SoMe-videoernes fortælleform på sendefladen.

Læs om udviklingen og de redaktionelle overvejelser i Thomas Pallesens artikel Fortællestilen fra SoMe sniger sig ind på tv-sendefladen.