Journalistuddannelser ønsker større etnisk mangfoldighed
De studerende på landets journalistuddannelser spejler ikke befolkningen. Det viser en stor fælles undersøgelse som SDU, RUC og DMJX har fået lavet. Undersøgelsen giver indsigter, som forhåbentlig kan øge mangfoldig rekruttering og fastholdelse af personer med etnisk minoritetsbaggrund.
Illustration: Shutterstock.
Kun mellem 1 og 4 procent af de studerende på landets tre journalistuddannelser er indvandrere eller efterkommere. Det hæmmer ikke bare en mangfoldig repræsentation i nyhedsmedierne, men er også et problem for pressens rolle i det demokratiske samfund.
Derfor har SDU, DMJX og RUC fået lavet en undersøgelse af ’muligheder for forskellighed og repræsentation af minoritetsstuderende på de danske journalistuddannelser’.
Undersøgelsen bygger på indsigter fra 278 journaliststuderende, som har svaret på 52 spørgsmål. Desuden har 19 personer med minoritetsbaggrund, primært nuværende journaliststuderende, deltaget i kvalitative interviews om deres vej ind på uddannelsen samt om blandt andet studiemiljøet og oplevelser med og forestillinger om arbejdslivet og mediebranchen.
NGO’en Pluralisterne, som arbejder for at synliggøre og fremme diversiteten i mediebilledet, har gennemført undersøgelsen og udgiver nu en rapport med indsigter og anbefalinger, der kan hjælpe uddannelsesstederne med at tiltrække, optage og fastholde personer med minoritetsbaggrund. Undersøgelsen er medfinansieret af Dagspressens Fond og Dansk Journalistforbund.
Behov for nytænkning
På de tre journalistuddannelser glæder man sig over, at rapporten giver råd til, hvor der kan arbejdes med selvrefleksion og konkrete indsatser for at nå målsætningen om mere etnisk diversitet.
- Undersøgelsen viser, at der er behov for, at der sker nogle brud i den måde, vi rekrutterer på. Vi skal kigge på, hvordan vi opsøger potentielle studerende, men også på for eksempel den måde, som optagelsesprøverne er skruet sammen på. Samtidig giver den nye viden anledning til drøftelser med mediebranchen om, hvordan den i dag og fremadrettet fungerer som en mangfoldig arbejdsplads, siger Peter Bro, leder af journalistuddannelserne på SDU
Rapporten giver os et helt nyt indblik i, hvordan de ikke etniske danskere oplever dét at gå på en journalistuddannelse. Vi har fået ny viden om, hvordan de søger ind, og om deres oplevelser med at være i branchen.
Henrik Berggren, Institutchef, DMJX.
- Rapporten giver os et helt nyt indblik i, hvordan de ikke etniske danskere oplever dét at gå på en journalistuddannelse. Vi har fået ny viden om, hvordan de søger ind, og om deres oplevelser med at være i branchen. Det er helt sikkert noget, vi kan bruge, både i forhold til rekruttering, men også i forhold til at sikre et godt studiemiljø for alle vores studerende, siger institutchef Henrik Berggren fra DMJX.
- Tidligere studier har vist, at nyhedsmedierne har en meget skæv repræsentation af kilder med anden etnisk baggrund, som kun i begrænset omfang gives mulighed for at deltage i den offentlige demokratiske samtale. Med undersøgelsen er vi blevet klogere på, hvorvidt og hvordan journalistuddannelserne medvirker til at skabe eller opretholde denne skævhed, siger Hanne Jørndrup studieleder for journalistuddannelsen på RUC.
Rekruttering, trivsel og mediebranchen
Rapporten fastslår, at der er mange knapper at skrue på. Det gælder f.eks. både i rekrutteringsarbejdet, i forhold til studiemiljø og de ansættelses- og arbejdsforhold, der venter journalister med etnisk minoritetsbaggrund efter endt uddannelse:
Rekruttering:
Undersøgelsen viser, at journaliststuderende introduceres til journalistik på mange forskellige måder.
Indflydelse og inspiration fra nær familie og omgangskreds fremhæves især som værende en væsentlig faktor. Mediebrug, rollemodeller og repræsentation spiller også en stor rolle. Her viser undersøgelsen dog, at journaliststuderende med minoritetsbaggrund i høj grad mangler spejlingsmuligheder. Undersøgelsen viser også, at der er et potentiale for journalistuddannelserne ift. at introducere og promovere studiet på ungdomsuddannelser eller via generelle infokampagner.
Studiemiljø:
Studerende med etnisk minoritetsbaggrund oplever i højere grad negativ forskelsbehandling i forbindelse med deres uddannelse sammenlignet med majoriteten. Respondenterne i den kvalitative del af undersøgelsen beskriver, at de blandt andet har oplevet diskriminerende adfærd i form af nedsættende formuleringer og fordomme. Forskelsbehandlingen er både kommet fra medstuderende, undervisere og ansatte/kolleger ved praktiksteder.
Forventninger til arbejdsliv og branche:
Respondenterne i både den kvalitative og kvantitative del af undersøgelsen bekymrer sig for, om de kan finde arbejde som journalist efter endt uddannelse samt for de generelle arbejdsforhold og arbejdsmiljøet i branchen. Respondenterne med etnisk minoritetsbaggrund bekymrer sig også om potentiel arbejdsmarkedsdiskrimination og en branche, som er konkurrencepræget og som kræver, at man er robust. Bekymringerne handler blandt andet om, hvorvidt deres etnicitet vil være en barriere for ansættelse og en byrde ift. arbejdsopgaver og arbejdsmiljø.
Inviterer mediebranchen til seminar om fælles løsninger
Undersøgelsen viser, at der ligger oplagte muligheder i, at mediebranchen og journalistuddannelserne står sammen om at tiltrække flere minoritetsdanskerne og inkludere dem i faget.
Derfor vil de tre uddannelser invitere mediearbejdspladserne og andre interessenter til et seminar i København i foråret 2024, som har fokus på udfordringer, muligheder og samarbejde.
Du finder rapporten i linket her neden for. På side 10-11 finder du undersøgelsens hovedpointer i kort form:
Rapport: ”Altså hvorfor kan man ikke bare få lov til at være journalist?”