Skip to main content

Roger Buch blandt landets mest citerede eksperter

DMJX’ forsker i kommunalpolitik, samfund og demokrati har leveret så mange citater til medierne i 2021, at han er blandt de 20 mest brugte eksperter.  

Roger Buch

Landets 16 mest citerede eksperter i 2021 udtalte sig primært i corona-relaterede anliggender. Det viser en ny undersøgelse, som DM Akademikerbladet har fået lavet.

Men på en 19.-plads over de 50 mest brugte eksperter i medierne, finder man såmænd centerleder og forskningslektor Roger Buch fra DMJX.

Ifølge opgørelsen, som er lavet af mediedatabasen Infomedia, har Roger Buch i kommunalvalgåret leveret 1.022 unikke citater til medierne.

43 ud af 50 er mænd

På 1.- og 2.-pladserne finder man – nok ikke overraskende - Søren Brostrøm og Henrik Ullum, direktører for hhv. Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

På 3. pladsen er lektor Viggo Andreasen fra RUC, der forsker i matematisk epidemiologi. Før corona-epidemien havde han aldrig i sin 36 år lange karriere talt med en journalist om sit arbejde.

Blot syv af de 50 mest citerede forskere er kvinder.

Se hele listen med landets 50 mest citerede forskere.