Skip to main content

Velkommen til 516 nye DMJX-studerende

14 procent af ansøgningerne til DMJX er forvandlet til en plads på en af højskolens BA-uddannelser. 

Journalistuddannelser vil øge mangfoldig rekruttering i løbet af tre år

Der er fortsat rift om pladserne på DMJX’ seks bacheloruddannelser.


Årets 3.531 ansøgninger til de 516 pladser fordeler sig således

Fotojournalistik: 119 ansøgninger, 12 er optaget.

Journalistik: 1019 ansøgninger, 224 er optaget (112 sommer og 112 vinter).

Kommunikation: 826 ansøgninger, 105 er optaget. Uddannelsen har som eneste DMJX-uddannelse optag i både Aarhus og København og optager som eneste uddannelse studerende på både kvote 1 og kvote 2. Ved 2023-optaget er der optaget 52 studerende i Aarhus (407 ansøgninger) med sommerstart og 53 studerende i København (419 ansøgninger) med vinterstart. I Aarhus kræver det et snit på 11,0 at komme direkte ind på Kommunikation, mens 11,2 er kravet i København.

Medieproduktion og Ledelse: 499 ansøgninger, 50 er optaget.

Tv- og Medietilrettelæggelse: 400 ansøgninger, 37 er optaget.

Visuel Kommunikation (med de fire studieretninger Coded Design, Grafisk Design, Interaktivt Design og Kreativ Kommunikation): 668 ansøgninger, 88 er optaget.

Læs mere om årtes KOT-hovedtal her

- På DMJX er vi så heldige og privilegerede, at rigtig mange meget dygtige unge menneskers helt store ønske er at studere netop hos os. I år er forholdstallet i gennemsnit syv ansøgere til hver enkelt studieplads. Et varmt tillykke til alle vores nye studerende. Jeg glæder mig så meget til at møde jer om en måneds tid, siger rektor Julie Sommerlund.