Korruption. Grænseoverskridende adfærd. Miljøsvineri. Og der er flere endnu. Der er mange veje til dårlig omtale. 

Men i virkeligheden er det ofte hverken korruption, kritisabel adfærd eller miljøsvineri, der for alvor skaber en krise. 

Det er den kommunikative håndtering af miseren. 

Dårlige svar og prioriteringer kan få en krise til at vokse og ultimativt betyde luk og sluk for en virksomhed, en politiker eller en fagforeningsboss. 

Og løftebrud og løgn kan få krisen til at eskalere og vokse helt ud af kontrol. 

Læs med her om 3 af de vigtigste fejl, du ikke må begå i din kommunikation, når krisen rammer: 

1. Du skal ikke prøve at dysse krisen ned

Det vigtigste princip i god krisekommunikation er, at du ikke må lyve. 

Hvis en virksomhed ved en fejl er skyld i, at der slipper forurenet spildevand ud i et vandløb, er de skyldige i at have gjort noget ulovligt og samfundsmæssigt uacceptabelt. 

Men hvis de samtidig lyver om det eller forsøger at dysse det ned – så er skandalen og krisen der for alvor. 

Hvis de i stedet er 

• de første til at ringe til miljømyndighederne 
• de første til at træffe foranstaltninger der skal hindre nye udslip 
• de første til at tage telefonen, når medierne ringer.

Så ser det allerede meget bedre ud. 

Hvis virksomheden oven i købet siger: 

Undskyld. Det er vores ansvar. 

Så er det lige før, vi forstår dem – og ovenikøbet godt kan lide dem. 

For vi godt kan lide, at folk tager ansvar. 

Det kan godt være, at virksomheden stadig er skyldig og får en bøde. 

Men det går vi som offentlighed ikke så meget op i. 

Vi går op i, at de opfører sig ordentligt. 

2. Du skal ikke kun håndtere krisen i medierne 

Ding dong.

Morten Spiegelhauer står udenfor med et kamerahold.

Det næste lange stykke tid er du derfor udelukkende optaget af, hvordan du håndterer krisen i medierne. 

Hvordan skal vi svare? 

Hvor meget skal vi dele? 

Hvem skal komme med de officielle udtalelser? 

Men hvis du kun fokuserer på medier, glemmer du nogle andre (meget) vigtige stakeholdere. 

Alle dem, der ikke råber op og larmer på samme måde som medierne gør. 

Medarbejderne. 

Samarbejdspartnerne. 

Kunderne. 

Hvis du ikke får kommunikeret ordentligt og direkte til dem, kan du løbe ind i gevaldige problemer som medarbejderflugt, rekrutteringsproblemer, omdømmetab i branchen og en omsætning eller aktiekurs, der styrtdykker. 

3. Du skal ikke lade en god krise gå til spilde

Din chef er presset. 

Krisen har fået hende til at ryste i bukserne. Hun siger: 

”Få det til at gå væk.”

Men sådan skal du ikke opfatte en krise. 

En krise er (også) en chance. 

Nu har du og dine kommunikationskollegaer i årevis brugt enorme ressourcer på at skaffe god omtale til virksomheden. 

Men det har været svært. Rigtig svært. 

Nu er der endelig nogle journalister, der ringer! 

Så er det da dumt at lægge sig under skrivebordet og aktivere noise cancelling-funktionen i dine hovedtelefoner. 

Sig i stedet: ”Det er sgu’ dejligt, I ringer. Det har vi forsøgt at få jer til i årevis.”

Tag i mod pressen, og vær så åben og ærlig, du kan. 

Få fortalt din organisations version af krisen, og få samtidig fremhævet alle jeres gode værdier og budskaber. 

Tag ansvar! Og klæd din chef på til at træde i karakter som leder. 

Det vil sandsynligvis vise sig at være godt for både trivslen og bundlinjen. 

Bring on the shitstorm.