Skip to main content
Kursus Professionel profil på sociale medier

Professionel profil i sociale medier

Hvordan kommunikerer organisationen igennem sine medarbejdere på sociale medier? Hvem profilerer I jer overfor, når medarbejderne har ordet? Og hvordan sikrer du, at den profilering er i overensstemmelse med jeres brand?


På kurset lærer du at skabe en virkningsfuld og entydig profil på tværs af platformene. Metoden kan være alt fra personlig blogging fra dig eller din leder, til et employee advocacy program for hele organisationen. Målet er at skabe et konsistent omdømme og en skarp profil på digitale medier med afsæt i medarbejderne og ledelsen.

Derfor skal du tage kurset

Kommunikation i dag sker igennem medier og mennesker – og mennesket fylder mere og mere. Kunder og borgere finder kommunikation fra ledere og medarbejdere mere troværdig end en pressemeddelelse. Sociale medier er en oplagt mulighed for at sætte dig selv og dine kolleger i spil i forhold til organisationens kommunikation – og samtidig gøre jeres personlige faglige profil mere attraktiv.

På kurset lærer du at udvikle aktive og velovervejede profiler for medarbejdere, ledelse og dig selv på sociale medier. En profil der virker i forhold til dine målgrupper, uanset om det er kolleger, kunder eller interessenter.

Du skal skabe et program for employee advocacy, digital interessevaretagelse eller en plan for din egen styrkede, faglige profil på sociale medier.

Grundlæggende handler kurset om at få sat den enkelte medarbejder bedre i stand til at formidle sin faglighed så det smitter positivt af på virksomheden. Jo bedre dine medarbejdere ser ud – desto bedre ser din organisation ud. Og din leders personlige profil bliver en væsentlig brik i spillet om at vinde det gode omdømme – så hvordan træner du (top)ledelsen i at begå sig på sociale medier?

Kurset lægger vægt på det organisatoriske arbejde, på governance og redskaber, samt hvordan du træner kolleger og ledelse i den optimale brug af sociale medier. Den gode plan for organisationens professionelle profil på sociale medier er til fordel for både organisation og den enkelte.

Ved kursets afslutning er du i stand til at planlægge, starte og vedligeholde et omfattende program for professionel profilering af din organisation på sociale medier, der sætter dine kolleger og ledelses faglighed og personlighed i spil.

Du lærer at

  • styrke organisationens samlede digitale tilstedeværelse på sociale medier med medarbejdere og ledelsens hjælp
  • træne dine kolleger i at bruge de forskellige sociale medieplatforme mest hensigtsmæssigt
  • optimere din egen profil og måde at bruge sociale medier, så du kan være en rollemodel i din organisations profilering på sociale medier
  • lave et program for indsatsen og det organisatoriske arbejde der følger med
  • finde og kortlægge værdifulde relationer og netværk i sociale medier, så du kan vælge de rette platforme for din organisation
  • få ledelsen med til at gå forrest i at formidle deres viden og faglighed på sociale medier
  • finde det værdimæssige afsæt i jeres organisation - og hvordan I skal konkretisere det på sociale medier
  • tage hånd om de etiske og personalemæssige spørgsmål der opstår som en naturlig del af en styrket professionel profilering på sociale medier.

Katrine Thielke er den ene af underviserne på Professionel profil på sociale medier. Hun fortæller her om kursets indhold og viser en model for parathed på sociale medier.

 

Kurser

Kursusstart:
Dato og sted:
- DMJX, København
- DMJX, København
- DMJX, København
- DMJX, København
- DMJX, København
Eksamen:
- DMJX, København
- DMJX, København
Undervisere: Katrine Thielke Henriette Rald
Kursustype: Diplom
ECTS point: 10
Kursusnummer: 2410235009
Pris: DKK 22.950,- Momsfritaget
Moms

Prisen er ekskl. moms. Formelt kompetencegivende uddannelse (kurser med ECTS-point) er fritaget for moms.

Tilmeld kursus

Kurset er for dig

Kurset er særligt udviklet til dig, der ønsker at skabe en entydig og klar profil på tværs af platformene, der både kan bruges til professionel profilering og personlig branding – både for dig selv og for din organisation. Måske kalder du det employee advocacy, den kommunikerende organisation eller profilering – uanset hvad, er det du leder efter de organisatoriske greb og det praktiske håndværk på sociale medier.

Det forventes, at du har erfaring med praktisk brug af de største sociale medier, og at du er parat til at kaste dig aktivt ud i at bruge flere sociale medier undervejs.

Måske er din organisation allerede i gang, og du har brug for at formalisere governance, politikker og de interne processer der understøtter denne måde at kommunikere på.

Sådan foregår undervisningen

Undervisningen veksler mellem oplæg fra kursuslederne og inviterede oplægsholdere, praktiske øvelser og individuel sparring.

Undervejs får du hands-on erfaring med de store sociale medier, redskaber og metoder til indhold, træning og måling, governance, programledelse og motivation af dine kolleger og din ledelse.

Eksamen

Kurset afsluttes med aflevering af en skriftlig eksamensopgave med mundtligt forsvar, som bliver bedømt efter 7-trinsskalaen med ekstern censur.

Sted

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Amagerfælledvej 190, 2300 København S.

Det indgår i prisen

Frokost er inkluderet i prisen, og du får serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.

Du skal regne med en udgift på op til 1.000 kr. for faglitteratur til kurset.

Niveau

Kurset er kompetencegivende på diplomniveau. Overblik over niveauerne i det danske uddannelsessystem

Omfang

Kurset har et omfang på 10 ECTS. Læs mere om ECTS

Adgangskrav

For at blive optaget på kurset skal du mindst have

  • en relevant videregående uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse, en akademiuddannelse eller en bacheloruddannelse
  • minimum 2 års relevant erhvervserfaring. Det betyder, at journalistik, kommunikation eller formidling har været en central del af dit arbejde i minimum 2 år efter endt uddannelse.

Opfylder du ikke adgangskravene? Sådan søger du om dispensation

 

Undervisere på dette kursus

Katrine Emme Thielke

Katrine Emme Thielke

Katrine rådgiver om kommunikation og markedsføring i den digitale verden og er en populær foredragsholder. Hun er forfatter til bøgerne ”Når tasterne taler” og “Kan trold tæmmes?” Katrine er uddannet på Informationsvidenskab og arbejder som ekstern lektor på Københavns Universitet i Strategisk Kommunikation.

Underviser Henriette Rald

Henriette Rald

Uddannet cand.scient.pol med 20 års erfaring som kommunikationschef og direktør i blandt andet DR og Djøf. Henriette har nu etableret sin egen konsulentvirksomhed Rald & Co, hvor hun rådgiver topchefer, direktioner og bestyrelser om strategisk kommunikation, ledelse og vigtigheden af personlig kommunikation.

Tidligere kursister om kurset

Kurset er en personlig rejse, hvor man får tænkt over, hvad ens unikke kompetencer og brand-værdi er, og hvordan man bedst får vist det på sociale medier

Mette Rou Lund, Kulturredaktør, Femina

Nu er jeg uden besvær i stand til at markedsføre min professionelle profil på f.eks. Facebook og Twitter – og har endda været i stand til at opbygge min egen blog

Klaus Dohm, Videnskabsredaktør, Jyllands-Posten

Kontakt os

Ring eller skriv til en af vores kursuskoordinatorer eller studievejledere, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

Kontakt